Reading Time: 2 minutes

Der er mange meninger om hvad det vil sige at leve sundt. I den ene ende af spektret har vi dem der mener at man bare man spiser en vitaminpille en gang imellem så kan man derudover spise hvad man vil, og motion er noget man får når man går i kiosken efter smøger og bajere.

I den anden ende af spektret har vi dem der lægger omhyggelige planer for hvad hvornår og hvor meget de må spise. Dem kan du kende på at de ikke kan spise et måltid uden omhyggeligt at veje alt på den elektron de altid har på sig og derefter tastet det hele ind i deres sundheds app på deres smartphone.

Vi kan nok godt være enige om at de to tilfælde er ekstremerne, og det er nok ikke så let at man bare spiser en pille og så er alting godt, og på den anden side behøver det nok heller ikke være så omstændigt at man skal veje alt hvad man spiser og føre en journal over det.

Det rigtige svar er nok at finde et sted midt imellem, at det gælder om at finde en god balance. Du har helt sikkert hørt om at det gælder om at spise varieret mad lavet af friske råvarer.

Selv om grøntsager er sundt så er det også vigtigt at man ikke spiser de samme grøntsager hele tiden, men spiser mange forskellige slags grøntsager.

Grunden til dette er at forskellige grøntsager indeholder forskellige næringsstoffer så for at få alt hvad man behøver skal man variere sin kost.

Du behøver ikke vægt og smartphone‐app for at vælge de rigtige grøntsager, der er en meget letter metode.

Du skal så vidt muligt sørge for at vælge grøntsager i alle regnbuens farver, for hver farve af grøntsager indeholder forskellige næringsstoffer.

Så næste gang du skal ud at handle og står i grøntsagsafdelingen så vælg grøntsager i så mange forskellige farver som muligt. 

Når du har alle regnbuens farver i din kurv, så ved du at når du har spist det hele så har du også fået dækket dine behov for de forskellige næringsstoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.